Nice try, CBB Mobil!

Jeg flyttede i sidste uge mit mobilabonnement til CBB Mobil og er behørigt imponeret. De får 4 ud af 5 “kokkehuer” for en vellykket flytning til aftalt tid og uden komplikationer. Det er jo ikke deres skyld, at jeg glemte, at mine kontakter lå på det gamle SIM-kort…

Den sidste kokkehue får de ikke, for da jeg første gang efter flytningen åbnede min internet-browser, var startsiden ændret til CBB Mobil’s hjemmeside.

Nice try!

Vil du klage over din tandlæge?

Hvis du er utilfreds med den behandling, du har fået hos din tandlæge, kan du klage. Men hvordan gør man lige det, og hvad kan man forvente at få ud af det? Jeg har samlet en del nyttige råd og erfaringer fra mit virke som Forbrugerrådets repræsentant i tandlægeklagenævnet for Region Hovedstaden.

Klageprocessen tager ofte ret lang tid, da der er mange mennesker og instanser involveret. Din klage bliver læst og gennemgået af administrativt personale i regionen, af din egen tandlæge og af tandlægenævnet, som består af 3 tandlæger og 3 lægfolk. Afhængigt af, om nævnet synes, de har nok information til at træffe en afgørelse, kan sagen eventuelt blive behandlet på flere møder (og der går noget tid mellem møderne).

Det er ikke usædvanligt, at der går et år eller mere, før den endelige afgørelse kommer. Derfor skal du overveje, om du vil vente så længe: Hvis du har et tandproblem, der trænger til at blive lavet, kan du blive nødt til at vente eller få lavet noget midlertidigt – ellers kan nævnet få svært ved at bedømme den oprindelige tilstand, som du klager over.

• Starte med at klage til din egen tandlæge og se, om ikke det løser sagen. Han får jo alligevel at vide, at du har klaget over ham. Mange vil gerne ordne en uoverensstemmelse i mindelighed, så måske behøver det slet ikke blive til en klagesag.

• Hvis du er usikker på en tandbehandling, så tag en ven eller et familiemedlem med, så I er to om at opfatte, hvad der bliver sagt og gjort.

• Klageskemaet finder du på hjemmesiden Tandklage.dk, og der står også en del information, du bør starte med at læse.

• Udfyld alle skemaets felter, gerne på maskine/computer men i hvert fald tydeligt. Lad være med at strege felter ud eller springe dem over. De er med, fordi de er vigtige for sagsbehandlingen, så det øger din chance for et positivt udfald, hvis du svarer på det hele.

• Se positivt på et eventuelt tilbud om forlig (det indebærer ikke nødvendigvis, at du skal mødes med tandlægen). Det kan også afkorte processen væsentligt.

• Gem alle regninger, tilbud og eventuel korrespondance med tandlægen.

• Gem tænder og plomber, der er faldet ud. Gem også mangelfulde kroner og broer, da du kan blive bedt om at tilbagelevere dem.

• Hvis du ikke har betalt tandlægeregningen, kan du blive bedt om at deponere beløbet, mens din klagesag behandles.

• Hvis tandlægenævnet ikke synes, de har nok materiale at beslutte sig ud fra (dit klageskema, tandlægejournaler, røntgenbilleder m.m.), skal der eventuelt en besigtigelse til. Det vil sige, at du skal møde op på en tandklinik og undersøges af to uvildige tandlæger.

Klagesagen ender med, at enten får du medhold i, at tandlægens arbejde er for dårligt, eller også afvises din klage som ubegrundet. Hvis du får medhold, kan det være helt eller delvist, dvs. der kan være noget af tandlægens arbejde, som bliver bedømt som kritisabelt, så han/hun skal tilbagebetale/erstatte, mens resten af arbejdet er i orden.

Den beskrevne proces gælder for klager over tandlægearbejdets faglige karakter. Hvis du vil søge økonomisk erstatning for skader, der er sket under behandlingen, skal du gøre det hos Tandlægeforeningens Patientforsikring.

Er dit elforbrug også for højt?

Artiklen om elforbrug i martsnummeret af Tænk gav mig stof til eftertanke (“Få hjælp til at knække kurven”). Mon ikke de fleste af os mangler overblik over vores forbrug?

Mit årlige forbrug er ca. 2.000 kWh, men som single burde jeg ifølge artiklen ligge mellem 1.000 og 1.500.

Altså, af sted til Verdo for at låne et “sparometer”! Her fik jeg også en snak med en hjælpsom konsulent, der beroligede mig – han mente ikke, at mit forbrug var for højt i forhold til normen.

Således opmuntret drog jeg hjem og satte sparometret i gang på min første mistænkte: Akvariet. Bingo! Det står for ca. 25 % af mit årlige forbrug, skønt det kun er på 130 liter. Her taler vi altså om knap 1.000 kr. om året for strøm, varme og lys. Jeg vil nu ikke undvære det – det er trods alt en billig hobby i forhold til så mange andre – men hardcore-akvarister med mange store “baljer” skal måske liiiige tænke på udgiften til el.

Mistænkte nr. 2 var computeren. Som selvstændig med hjemmekontor har jeg computeren tændt en del timer om dagen – en stationær computer med en pænt stor fladskærm og printer. Det var ikke så slemt som ventet, nok fordi jeg slukker skærmen og lader maskinen gå i dvale, når jeg laver noget andet. Men det er da alligevel den næststørste enkelte post for mig.

Konklusion: Hvis jeg fratrækker akvariet, har jeg netop det, som artiklen kalder et forbrug som en gennemsnitsdansker – selv med mit store computerforbrug (det opvejer nok tv, som jeg ikke er særlig stor forbruger af).

Jeg kan stærkt anbefale at låne et sparometer (det er gratis) og måle på apparater, man bruger meget, eller som kører hele tiden. Det giver et godt overblik!

Rabat de første 3 måneder – men hvad koster det?

Jeg kikker mig lidt omkring efter et andet mobiltelefonabonnement. Men jeg vælger med sikkerhed ikke et af de selskaber, der forvirrer forbrugerne og bidrager til at gøre priserne endnu mere uigennemskuelige ved at give ekstra rabat i de første måneder.

Fortæl mig dog bare, hvad det koster om måneden. Hver måned. Både nu og i fremtiden.

Ny definition af Public Service?

Da tv-kanalerne blev digitale, fravalgte jeg TV2, eftersom jeg ser tv via antenne. Jeg gad ikke betale for en hel masse poppede udsendelser, som jeg sjældent så. For som en seriøs forbruger havde jeg bedømt mit forbrug af denne “vare” op til skæringsdatoen og erkendt, at det ikke var så vigtigt for mig.

Og her er det så, at kæden springer af for mig: For i Kontant (på DR…) fortæller de mig, at TV2 også er Public Service-tv ligesom DR.

Kunne nogen være så venlige at give mig definitionen på Public Service? Jeg troede, at det betød noget, vi har betalt for via skatten, men dér tager jeg åbenbart fejl.

Og så er der lige spørgsmålet om prisen: Ifølge Kontant handler det bare om 10 kr. pr. måned. Jamen, det vil jeg da trods alt godt betale. Send mig bare et girokort. For 120 kr. om året vil jeg godt have det med.

Men så nemt er det åbenbart ikke?!

Desværre, garantien er udløbet!

I takt med det koldere og koldere vejr fik min i øvrigt velfungerende bil sværere ved at starte. Jeg kørte derfor omkring min trofaste mekaniker og fik målt batteriet – ganske rigtigt: Kapaciteten var kritisk lav, så det måtte udskiftes.

Nu var det bare lige præcis 3 år siden, jeg fik batteriet skiftet sidst. Jeg beklagede mig selvfølgelig og fik masser af sympati fra en rar værkfører -  men beskeden var: Desværre, der er kun 2 års garanti… Øv, øv og syv gange øv, som Anders And ville udtrykke det.  Jeg har ikke meget forstand på biler, men jeg har da før kørt mange flere år på et batteri, så…

Min konklusion: Efter de seneste meget hårde vintre burde jeg have fået målt det batteri, inden de 2 år var gået! Hvilket får mig til at komme med dette generelle råd: Få tjekket alt, hvad tjekkes kan, inden garantien udløber. Pyha, hvordan man så lige rent praktisk styrer det, har jeg ingen ideer til. Men jeg vil bestemt arbejde på det selv, for det er ærgerlige penge at give ud.

God support i netbanken

Der sidder en kundesupportmedarbejder hos Danske Bank, der kan være stolt af sin indsats – og som fortjener en buket blomster af sin chef!

Jeg hjælper sommetider en ældre herre på 82 med hans computerproblemer. Nu har han netop fået en ny pc, og det er en stor udfordring. Gamle vaner (han har brugt pc i snart 15 år) skal ændres, for meget ser anderledes ud.

Men så er det godt, at man kan få support blandt venner og familie – og når det gælder netbanken, ringer man bare til bankens telefonsupport. Så får man venlig og kvalificeret hjælp – i timevis. Som jeg har fået det genfortalt, tog det det meste af en søndag, men det lykkedes. Jeg er imponeret over supportmedarbejderens tålmodighed og forståelse.

Jeg har før skrevet om gratis service. Om vi skal kalde dette gratis eller ej, vil jeg lade den enkelte læser afgøre. Men sikkert er det, at vi ofte har muligheder for support eller anden form for hjælp, som ikke koster ekstra, hvis vi bare husker at spørge eller læse det med småt.

Pas på dit sygesikringsbevis!

Denne artikel, som ligger på en blog om online-markedsføring, viser helt konkret, hvordan man aflæser cpr-numre fra sygesikringsbeviser (ja, nu hedder det så “sundhedskort”, men alligevel…). Selv om navn og adresse er sløret, kan man aflæse nummeret ud fra stregkoden:

http://xxxxxxx.dk/?x=8

DET er da uhyggeligt! For vi læste jo sidste år i Tænk, hvor nemt man kan misbruge  cpr-numre:

http://taenk.dk/tema/pas-p%C3%A5-dit-cpr-nummer/fem-eksempler-p%C3%A5-misbrug-af-cpr-numre.

 

 

Blev hun så lykkeligere af den smartphone?

Der skal meget til at få en skeptiker som mig til at danse på bordet i uforbeholden jubel. Men lad os se på erfaringerne her godt 1 måned efter anskaffelsen:

• Tænks test sagde, at denne model var god til prisen, men at kameraet var det svage punkt. Det er fuldstændig korrekt, men jeg har et godt kamera ved siden af , så det behøver jeg ikke at have i telefonen også.
• MP3-afspilleren virker fint. Selv ørepropperne er  af en rimelig kvalitet. Den er også nem at læsse musik over på fra computeren.
• Batteriets kapacitet har været en positiv overraskelse – jeg troede, jeg skulle oplade dyret hver dag. Men til mit begrænsede forbrug holder den flere dage, medmindre jeg hører musik i lange perioder ad gangen. Det er også dejligt, at nutidens batterier ikke skal aflades, inden man lader dem op igen. Tidligere skadede man jo batteriet permanent ved at afbryde opladningen, inden den var fuldført.
• I min søgen efter praktiske apps har jeg konstateret, at nogle (de fleste?) kræver, at man har dataoverførsel slået til hele tiden. Det har jeg altså ikke, for så synes jeg ikke, jeg har overblik over, hvor meget jeg forbruger. Da jeg for nylig var i Rom, var jeg tryg ved, at jeg ikke bagefter ville få en grim overraskelse med brug af datatrafik. Jeg tænder kun for det, når jeg vil gå på internettet “med vilje”. Det udelukker åbenbart en nummerviser-app, som ellers kunne vise mig navn og adresse på folk, der ringer til mig.
• Der er flere apps, der starter af sig selv (sandsynligvis når jeg kortvarigt åbner for dataoverførsel), og de er ikke til at slukke for igen. Der er ikke røde kryds oppe i hjørnet eller andre “luk-ned”-muligheder som på en hjemmeside. Jeg er nødt til at gå ind i “App Manager” og slukke for alle aktive programmer – og så tænde for de par stykker igen, som jeg gerne vil have til at køre. Det kan da ikke passe, at det skal være så bøvlet? Hvis nogen ved bedre, må de gerne skrive en kommentar om det.

Summa summarum: Jo, lidt lykkeligere er jeg blevet af den smartphone. Der er flest positive overraskelser. Jeg har ikke fortrudt

Nej tak: Færdiglavede isterninger

Af alle de overflødige produkter, jeg har set i årets løb, må dette ende øverst på listen:

Færdiglavede isterninger som vist i Føtex’ tilbudsavis i denne uge. Til en kilopris på 12,48 kr. kan man i frostboksen hente disse to-kilos poser med isterninger eller knust is fremstillet af det reneste kildevand!

Jeg gætter på, at produktet ikke sælger særlig godt hos læserne af denne blog – som jo nok er nogle af Danmarks mest bevidste forbrugere.

Godt nytår – med eller uden præfabrikerede isterninger i sjusserne!