Få det på skrift!

Som medlem af Forbrugerrådets rådsforsamling  sidder jeg i  forskellige forskellige klagenævn som repræsentant for forbrugerne. Her bedømmer vi klagesager baseret på det foreliggende grundlag og kan fx ikke indkalde vidner.

Bristede forventninger … uden dokumentation
Det sker desværre ofte, at vi ikke kan give forbrugeren medhold i klager, fordi de bristede forventninger, vedkommende har, ikke kan dokumenteres at bunde i løfter fra den erhvervsdrivende.

Der har måske været ringet og klaget til den erhvervsdrivendes kundeservice (men de oplysninger er nu slettet, fordi det er over tre måneder siden, og der aldrig blev blev oprettet en rigtig klagesag på det i den erhvervsdrivendes system). Forbrugeren mener måske at have fået lovning på god mobildækning i sin lejlighed, men da dækningen i praksis er dårlig, vil teleselskabet ikke ophæve bindingsperioden.

Hvis du får et løfte om kompensation eller afhjælpning, og det bliver afgivet mundtligt uden skriftlig bekræftelse, så send lige en mail, hvor du bekræfter den indgåede aftale. Bare så I er enige om, hvad I har aftalt.

Et aktuelt eksempel
Forbrugeren ringer for at sige sit mobilabonnement op, men bliver i stedet overbevist om at tage et “hvilende” abonnement (som stadig koster penge hver måned, selv om der ikke er forbrug). Når forbrugeren så modtager den første opkrævning på det abonnement, hun mente var sagt op, finder hun ud af, at der slet ikke er sagt op men blot ændret til et meget billigt abonnement, hun dog stadig ikke havde brug for. Hvad blev der aftalt telefonisk? Det kan ingen bevise – i hvert fald ikke forbrugeren, med mindre hun har optaget samtalen.

Få det på skrift
Så: Få det på skrift. Hvis du bliver lovet god mobildækning på din adresse, så få det skrevet på aftalen med en klausul om, at aftalen kan ophæves med det samme, hvis dækningen ikke er god. Hvis du siger op, så skriv det i et brev og få en indleveringskvittering (F1)  på posthuset, så du kan dokumentere, hvornår du har sendt opsigelsen. Så bliver du ikke besnakket af en kvik “kundeservicemedarbejder” (læs: sælger) med et “gratis” tilbud, og hvis selskabet får forlagt opsigelsen, kan du dokumentere, hvornår du har sendt den. Vil du sikre dig endnu bedre, kan du bruge afleveringsattest eller anbefalet brev, men det er normalt ikke nødvendigt.

Du kan altid opsige på skrift
Selv om et teleselskab fx skriver, at man kun kan opsige pr. telefon, så har Forbrugeromdbudsmanden tidligere udtalt, at dette er et urimeligt vilkår, og at man altid bør kunne sige op på skrift.

4G, LTE, iPad og vildledende markedsføring: Kun fakta, tak!

I efteråret eksploderede reklamemængden for 4G “det nye superhurtige mobilnetværk”. Det er det nyeste nye og giver mobilt bredbånd med op til 80 Mbit i downloadhastighed – det kan man end ikke hive ud af telefonstikket. Det er knap tre gange så meget som gode, gamle 3G og over fem gange så meget som man skal bruge for at se HD tv-kanaler via nettet.

Telia skriver “I dag dækker Telias 4G-netværk store dele af Danmark og hele 75 pct. af befolkningen.” TDC holder sig ikke tilbage: “4G er den folkelige betegnelse for fjerde generation af mobilt bredbånd. Den teknologiske betegnelse for 4G er LTE, der står for ”Long Term Evolution”.

4G = 3G LTE?
Men er LTE nu også 4G? Ikke nødvendigvis, bl.a. Wikipedia fremhæver, at det egentlig blot er en hurtigere variant af 3G, ikke en ny generation (se Wikipedia for nærmere forklaring). Ja, det er markant hurtigere end det “gamle” 3G netværk. Men stadig 3G.

Ny iPad med dobbelt forvirring
Ind kommer Apple med den nye iPad, som i USA sælges som 4G. Det gjorde den også i Danmark … i meget kort tid, indtil Apple måtte erkende, at den nye iPad ikke understøtter de europæiske LTE-netærk – men heldigvis kan den da køre med 3G. Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet hænger i haserne på Apple med anklager for vildledende markedsføring. Med god grund, for her kan man med store typer på dansk på Apples danske hjemmeside læse, at den nye iPad understøtter 4G LTE (så har vi igen blandet begreberne).

Efter kritik af, at den hverken kan levere 4G eller LTE i Danmark, er der tilføjet en fodenote i bunden af siden om, at det kun virker på udvalgte netværk i USA. Den skulle nok lige have haft en gennemskrivning mere, for når siden er oversat til dansk må man også forvente, at den tager hensyn til danske forhold. Så drop fodnoten og ret teksten, så der ikke er brug for fodnoter.

Tallene på bordet, tak!
Hvis nu man i stedet for at skrive 3G og 4G og LTE og hvad der ellers dukker op blot skrev hvilken hastighed, man kunne forvente, så kunne almindelige forbrugere også forstå, hvad de fik: Op til 32 Mbit hastighed, mere end nok til HD-film. Når man altså er tæt på sendemasterne. Og meget mindre når man bevæger sig uden for de større byer.

Samtykkeerklæringer i bundter og ja tak til reklamer

“Ja, jeg vil gerne deltage i konkurrencen (og modtage gode tilbud)”. Du har kun et kryds, så det er alt eller intet.

Det er højeste mode at bundte (eller “bundle”, som det hedder på nydansk) et “ja” til noget, du gerne vil have, med et “ja” til noget, du måske hellere vil være fri for. “Noget for noget” – og det virker.

Samtykkeerklæringen fra banken
Seneste topeksempel var en samtykkeerklæring fra banken, som skulle underskrives. En ren formsag. Ikke engang et kryds, bare en underskrift, og så må virksomhederne inden for koncernen udveksle og bruge data frit til “administration, kunde- og kreditvurdering, kundepleje [skulle der mon stå uanmodede henvendelser med gode tilbud?], rådgivning [ofte branchens ord for salg], kundebetjening samt risikostyring, herunder kreditopfølgning, […] , herunder oplysninger, som selskaberne efterfølgende bliver bekendt med.” Så er det hele vist dækket ind i nutid og fremtid. Hvis det handlede om at yde et lån eller etablere en kredit, kunne jeg forstå det, men her er der tale om rent kontant indskud uden risiko for banken. Som kronen på værket fremgår det, at hvis man oplyser telefon eller e-postadresse, giver man også tilsagn til markedsføring den vej.

Nederst (under underskriftsrubrikkerne) står der så med små bogstaver “Ønsker I ikke at modtage markedsføringsmateriale fra [navn på selskaberne i koncernen], kan I henvende jer til [navn på banken].” Nej, der er selfølgelig ikke nogen kontaktoplysninger i forlængelse af denne sætning.

Her ville en mere kundevenlig bank nok bare have lavet et kryds, hvor man med det samme kunne tilvælge markedsføringsmateriale frem for at skulle kontakte banken separat for at fravælge det.

Et spørgsmål ad gangen, tak!
Men nu vil jeg ikke mere. Det er slut. Nej tak til tilsagn i bundter. Stil mig ét spørgsmål ad gangen, så skal jeg nok svare på det, og ellers kan jeg godt finde ud af at handle et andet sted.

Gode og gratis forbruger-apps til smartphonen

Som forbruger har man ikke altid den fulde samling af Tænk med sig, når man er ude og handle. Nogle gange får man også anbefalet et andet produkt, end det man troede, man ville ha’, og så er det rart at kunne læse op på det og tjekke prisen og varedeklarationen. Og endelig er der ting, der bare er for smalle til at Tænk har spalteplads til at skrive og teste. Eller som ændrer sig for hurtigt til at det giver mening.

Der findes efterhånden en række gode og “gratis” apps, som kan hjælpe. Og desværre også et par oplagte apps, som ikke findes tilpasset danske forhold. Nedenstående apps findes alle til iPhone og nogle også til Android, Windows phone og BlackBerry. Der er links i overskrifterne  til de versioner, jeg har kunnet finde.

PriceRunner (iPhone, Android)
Skan stregkoden, og se “den rigtige pris”, og hvor man kan få varen til den pris, se alternativer eller søg i kategorier. Særligt god på elapparater, hårde hvidevarer og “dimser” af enhver slags (selv om der her er konkurrenter). Desværre mangler man Tænks test som supplement. Og langt fra alle butikker er med, så måske er der et bedre tilbud rundt om hjørnet?

Medicintjek (iPhone, Android)
Udgives af Lægemiddelstyrelsen og indeholder oplysninger om indhold samt brug af og bivirkninger ved medicin (hentet fra medicinpriser.dk, medicinkombination.dk og indlaegsseddel.dk men samlet på en meget overskuelig måde). Så slut med at indlægssedlen længst er væk, når man skal bruge den, for den ligger altid i telefonen: Bare skan stregkoden eller tast lægemiddelnavnet. Gid der var noget tilsvarende for kosmetik og skønhedsprodukter, hvor mange butikker desværre ikke er gode til at have indholdsdeklarationen liggende.

Vivino (iPhone, Android, Windows, Blackberry)
Tag et billede af vinetiketten og få mere at vide at vide om bl.a. druerne eller anbefal den til andre. Eller se, hvad andre anbefaler. For mange vine kan man også se prisen. Slut med at glemme, hvad det nu var for en vin, man fik, da man var ude at spise sidste efterår  – Vivino husker det!

FDM Benzinpriser (iPhone, Android)
Hvor er benzinen billigst lige nu? Kan det svare sig at køre af motorvejen for at tanke? Slut med at køre langt efter et dårligt tilbud, for her er der aktuelle benzinpriser komplet med nøjagtig placering af tankstationerne.

Forbrukerrådet Hormonsjekk (iPhone) 
App’en er udgivet af det norske forbrugerråd og giver oplysninger om hormonforstyrrende stoffer i varer. Man skanner varens stregkode og kan herefter se, hvilke kendte hormonforstyrrende stoffer, den indeholder. Herefter kan man advare sine Facebook-venner mod dårlige produkter og tippe dem om de gode. Den kunne være rar at have i Danmark!

EcoLabels (iPhone)
Hvad betyder varemærkerne (fx Demeter Certified Biodynamic), hvem står bag mærket, er der nogen kontrolmyndighed og giver mærket overhovedet mening? Her får man et fantastisk værktøj til at gennemskue grønvask (eller glædes over de gode produkter). Mærkerne er listet (komplet med symboler) og beskrevet både overskueligt og grundigt.  App’en er udgivet af Consumer Reports fra Consumers Union (svarer lidt til Tænk fra Forbrugerrådet), og er desværre mest bevendt i USA. Gid vi havde sådan en app i Danmark – en opgave for Forbrugerrådet?
Indtil videre kan man blive klogere på de danske mærker på Tænks hjemmeside.

Det var seks anbefalinger – alle er velkomne til at bidrage med flere, gode og gratis forbruger-apps; de er derude, men de er godt gemt i mylderet!

Venner eller kunder? Kuponer og rabatordninger for viderekomne

Jubiii! Gode tilbud – under halv pris på alt fra restaurantbesøg til laserbehandlinger af øjne! Men kun hvis nok melder sig. Og det er jo et godt tilbud. Så hvad gør man? Jo, man spreder naturligvis budskabet til venner og bekendte via e-post, Facebook, Twitter og hvad man nu ellers har ved hånden. Det er slet ikke spam, nej bare et venligt tip, som hele bekendtskabskredsen nok skal blive glad for. Og hvis du har 250 venner på Facebook, som hver har 250 venner (der ikke kender dig eller hinanden eller de gode tilbud), så bliver det til 62.500 gode tilbud, når dine venner også giver en hånd med.

Et eksempel er Groupon, der direkte skriver “Glæd andre ved at anbefale Groupon. Anbefal dine yndlingsdeals til venner, familie og kollegaer.” Og da tilbuddet kun gælder, hvis tilstrækkeligt mange melder sig, er motivationen klar! Downtown og sweetdeal ser også gerne, at du anbefaler til venner og bekendte, og har i lighed med Groupon gjort det let med links osv.

Hele konceptet er en fantastisk kombination af:

• Markedsføring til venner (hvor du gør det hårde arbejde og bruger markedsføringsmetoder, virksomheden ikke selv må benytte – dagsprisen for spam er 100 kr./stk., hvis den erhvervsdrivende bliver dømt).
• Gavekort, der taber deres værdi, fordi du glemmer at indløse dem (eller hvor du i hvert fald skal betale et gebyr for at forlænge gyldighedsperioden).
• Rabatkuponer, som gør priserne uigennemsigtige (er det rabatprisen, der er den virkelige pris, eller er varen så dårlig, at den ikke kan sælges uden massive rabatter?)

Butikken du handler hos til rabatprisen skal oven i den massive rabat til dig betale provision og/eller gebyr til “kuponsælgeren”, så der er ikke meget fortjeneste tilbage.

Det er sikkert bare mig, der er gammeldags, men jeg kan nu godt lide, at prisen, der står på varen i butikken eller på hjemmesiden er den reelle pris. Måske skulle man prøve at gå direkte til den butik, der er dagens tilbud og spørge, om man kan få samme gode pris direkte? Det er faktisk billigere for forretningen, for de skal ikke betale til “mellemhandleren”.

Velgørenhed eller en god forretning?

“Jeg støtter Danmarks Indsamling” (og giver to kroner ekstra for min plastikpose … men forretningen beholder  sin normale fortjeneste), “Jeg køber grøn strøm” (strømmen er den samme, jeg betaler bare en merpris der går til en fond, leverandøren styrer, og leverandøren beholder sin normale fortjeneste), “Jeg sender en overtakseret støtte-sms” (og alle mellemled tager deres normale fortjeneste for at få den frem).

Der er ingen tvivl om, at formålet er godt. Men jeg synes, virksomhederne pryder sig med lånte fjer. Hvis man spørger dem, ville de nok tale om “win-win”, for alle tjener jo på det. Men når man som forbruger gerne vil støtte et godt formål ved at købe støtteprodukter, så forventer man vel også, at producenten og forhandleren har givet deres del?

Det er lige før, vi skal have en ny trafiklysordning for indsamlinger (som om vi manglede mærker i forvejen): Grøn (alle arbejder gratis og giver materialerne, ingen tjener noget), gul (alle får deres omkostninger dækket) og rød (kære forbruger: Det er kun dig, der betaler).

Du kan selv gøre noget: Når nogen næste gang beder dig om at betale lidt ekstra for at støtte en god sag, så spørg: Hvor meget giver I til formålet? Hvis svaret er 0 kr. kan du jo overveje, om du ikke hellere vil handle, hvor prisen er bedst, og så selv støtte direkte.

Tilbage til Danmarks Indsamling: Tillad mig at slå et slag for “gør det selv-hjælp”: Genbrug din plastikpose, og giv de sparede penge direkte til indsamlingen i stedet. Det kan blive til både mange penge og mange sparede plastikposer frem til februar 2012!

Når max ikke er max – saldokontrol på mobiltelefoner

En gave, der sikkert ender under mange juletræer (af træ eller andre materialer) er nok også i år mobiltelefonen. Som bevidst forbruger læser du naturligvis Tænks test for at finde den rette model, og for at det hele ikke skal løbe løbsk, vælger du et abonnement med begrænsning af prisen. Ingen kedelige overraskelser, når regningen kommer, for tillid er godt, (saldo)kontrol er bedre. Skulle man tro! Men max (som de fleste udbydere kalder produktet) er faktisk ikke max men snarere en hensigtserklæring.

24-timersreglen
Der kan gå op til 24 timer, før opkald i Danmark bliver bogført. Heldigvis er der da grænser for, hvor meget man kan nå at bruge på 24 timer? Ja, man kan selvfølgelig ringe til udlandet, og så går det stærkt. Eller endnu værre: Man kan ringe fra udlandet, for så kan der gå vilkårligt lang tid, før samtalerne bliver bogført. Til nogle helt andre priser. Det kan blive lidt smådyrt, og udland kan også være, hvis man bor i Sønderjylland eller langs østkysten mod Sverige og ved et uheld rammer en tysk eller dansk mast. Ikke et ord her om urimelige roamingpriser, blot en konstatering af, at det kan blive rigtig dyrt, før selskabet giver sig til kende og spærrer din konto.

Hvis telefonen bliver stjålet
Ud over at man kan blive overrasket over sit eget forbrug, kan man også risikere, at ens telefon bliver stjålet. Hvis den ikke har været låst (fx fordi man lige har brugt sin smartphone og nogen så har stjålet den, før den har låst sig selv), hæfter man naturligvis for forbruget – i hvert fald op til 1.200 kr., som denne afgørelse fra Teleankenævnet viser.

Ting tager den tid, der er sat af til dem
Det kan godt være, at ting tager den tid, de skal tage. Men i praksis tager ting desværre også ofte den tid, der er sat af til dem. Hvis 24 timer (eller mere) er de ydre rammer, bliver det også normen. Hele området er nemlig reguleret af Udbudsbekendtgørelsen (også kendt som Bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester), som beskriver i detaljer, hvilke krav, man er underlagt som teleselskab.

I dag kan man se dankortkøb på sit kontoudtog næsten med det samme, de er foretaget. Selv køb med kreditkort i udlandet bogføres i Danmark inden for meget få dage. For mig er det derfor svært at se, at teleselskaberne virkelig har brug for op til 30 dage for at gøre det samme. Man skulle jo nærmest tro, at i og med de kan stille samtalen igennem, så ved de også, at der må være en regning på vej. Og Udbudsbekendtgørelsen regulerer faktisk kun kravene opdadtil – ingen forhindrer teleselskaberne i at tilbyde en bedre service.

Må jeg foreslå et helt nyt produkt til 2012: Saldogaranti?

Hvad kan du selv gøre?
Pas godt på din telefon, og lad være med at tro, at max er max – tænk før du taster, og mind dine børn om at gøre det same. Husk, at du har givet dit teleselskab en blanco-check, og at de nok skal få deres penge.

Og håb så på, at der politisk bliver strammet op i Udbudsbekendtgørelsen. Som medlemsvalgt repræsentant med sæde i bl.a. Teleankenævnet ville jeg meget gerne hjælpe forbrugere, der har fået en kedelig overraskelse. Det er nemlig i Teleankenævnet, deres sager typisk ender, hvis de ikke bare smiler og betaler. Men når reglerne er som de er, er der ikke meget at stille op.

Højt fra træets økorøde top – om bæredygtige juletræer

Nu er det snart jul igen. Der skal købes gaver i alle størrelser til nær og fjern, og de skal naturligvis under juletræet. Men hvilket juletræ?

Sidste år brugte vi lang tid på at finde et godt juletræ. Vi ville helst have et økologisk, men de var enten for små eller for store (udvalget var ret lille). Det endte med en uøkologisk rødgran, som i det mindste er det mest bæredygtige uøkologiske valg. På vej hjem med den faldt vi så over en anden juletræssælger med et fint udvalg af økologiske træer. Men da var det for sent.

Økologiske juletræer
Ecoweb og Økologisk Landsforening har en fin liste over steder, hvor man kan få økologiske juletræer. Der er langt mellem salgsstederne, og der produceres kun 50.000 økologiske juletræer i Danmark om året mod ca. 10 millioner konventionelle.

Er det økologiske juletræ egentlig særligt bæredygtigt? Ja, det er naturligvis mere bæredygtigt end et konventionelt dyrket, men det er stadig et træ, som står meget kortere tid end det kunne, og som blot brændes (eller skæres til flis – så gør det da nogen nytte) efter jul. Man kan naturligvis købe et juletræ med rodklump og så plante det ud efter jul. Det holder længere, og man kan glæde sig over det i mange år. Bare ikke lige en løsning, hvis man bor i byen (med mindre man går ind for guerilla gardening – så kunne man fx aftale med ligesindede, at der skulle plantes skov et hemmeligt sted i byen den 1. januar).

Hånden på hjertet: Et énganggsjuletræer er ikke helt ok, og selv om de er økologiske, lugter det stadig af brug-og-smid-væk-kultur. Og tænk, hvilken juleglæde, de 300-600 kr., et træ hurtigt koster, kunne bringe hvis de i stedet blev givet til julehjælp.

Genbrugsjuletræer?
Løsningen må være genbrugsjuletræer, for julen kommer jo alligevel. Første tanke er: Vi køber da bare et plastikjuletræ! De fås i alle størrelser og skal bare støves lidt af næste år. Men det bliver bare lidt for moderne (det er et klart minusord i juletiden) og kunstigt, når noget så tydeligt giver sig ud for noget, det ikke er.

Plastikjuletræer behøver heldigvis ikke at ligne et rigtigt juletræ, se fx Daisys grønne akryltræ. Det skal ikke engang pyntes! Om det bidraget til julehyggen skal jeg ikke kunne sige. Så er Trine Finds filigrantræ mere organisk, og hvis man nænner det, kan man selv male det i lige den nuance af grøn, man ønsker. Samt hænge pynt og lys på.

Vi er gået i tænkeboks. Men mon ikke der lander et filigrantræ på stuegulvet næste år?

Ud & Se med Big Brother (om Rejsekortet og privacy)

I 2003 blev det besluttet at indføre Rejsekortet, og vi skulle have haft det i drift i København i 2006. Men ting tager som bekendt tid. Nu er det her endelig, og med alle de års forberedelse havde jeg og mange andre glædet os til den perfekte digitale rejseledsager, der gør op med det ulogiske zonesystem og respekterer forbrugernes privatliv.

Hvad kan Rejsekortet?
Rejsekortet fungerer i grove træk sådan, at man indbetaler penge på et rejsekort, som man så “viser”, når man stiger på og af et transportmiddel (bus, tog etc.). Systemet sørger herefter for, at man afregner for præcis den strækning, man har rejst. Dermed skulle rejserne blive mere retfærdigt prissat. Samtidig giver man Rejsekort A/S (som selskabet bag Rejsekortet hedder) alle oplysninger om, hvor man rejser fra og til, men det er jo naturligvis i anonym form .. eller? Den vender vi lige tilbage til.

Rejsekortet erstatter de tidligere kortordninger dvs. slut med de mangefarvede klippekort, vi kender i hovedstadsområdet, og tilsvarende lokale ordninger i det ganske land. 

Man kan få to typer rejsekort: Et flex-kort, der kan deles med familie og venner og giver en rabat op til 25% (uden særrabat til pensionister og studerende) og et personligt, der giver op til 53% rabat. Endelig er der så et “anonymt” kort, som vel nærmest svarer til et forudbetalt beløb, man kan købe billetter for.

Privatlivets fred
Forbrugerombudsmanden har givet dispensation til Rejsekortet i forhold til betalingskortloven fordi han bl.a. skønnede, at der ikke i forhold til betalingskort var problemer med anonymitet. Så retten til privatliv er ingen nyhed i diskussionen.

Men hvad skal Rejsekort A/S bruge et CPR-nummer til? Der er ikke behov for at luge dårlige betalere ud, da man altid forudbetaler (enten fra gang til gang eller ved automatisk optankning).

Jeg synes, der her står en væsentlig samfundsinteresse på spil: Retten til at rejse frit med de offentlige transportmidler, som vi alle bidrager til gennem vores skat, og hvor en rabatordning ikke bør kræve, at man afgiver personlige oplysninger uden en god grund.

Det’ en ommer!
De nuværende krav om CPR-nummer kan jeg ikke se står mål med formålet med et personligt Rejsekort nemlig at kunne se, om brugeren også er ejeren af kortet samt registrere en rabat baseret på rejsemønsteret på kortet. Her må navn og foto være tilstrækkeligt. Herudover kunne man så give brugeren mulighed for at angive yderligere kontaktoplysninger (telefonnummer, adresse eller e-postadresse), så man kunne sikre at tabte kort kunne finde deres ejermand, men det kunne sagtens gøres frivilligt.

Som personligt medlem af Forbrugerrådet håber jeg at kunne få rådet til at tage denne sag op, for det er efter min mening en ommer!

Er rabatten for dyr?
Hvad synes du? Er det bare helt ok at din rejseadfærd bliver registreret og koblet til dig som person eller at du får væsentligt dyrere billetter, eller synes du også, at det er en ommer?

Læs mere om Rejsekortet
Der har været skrevet meget om Rejsekortet i tidernes løb. Se bl.a. Forsinkelsen.dk og denne historiske artikel på DR.dk om Rejsekortet.

Et vådt tilbud – om forsikring og skybrud

Efter en rigtig våd sommer er de oversvømmede kældre ved at være tømt for vand, ryddet op og affugtet. Nu skal skaderne gøres op. Det bliver dyrt, og “hvem skal nu betale”?

Ja, hvis man er så heldig at have en forsikring, bliver man heldigvis dækket. Denne gang. Læs mere om det her.

Men pas på! For når man anmelder en skade, så kan selskabet (efter behandling af skaden) sige forsikringen op med 14 dages varsel. Det kommer bag på en del, og alternativet til opsigelse kan være langt højere selvrisiko og/eller væsentlig forøget præmie.

Jeg kender et konkret eksempel, hvor en skade på 20.000 kr. for et oversvømmet kælderrum medførte opsigelse samt hvad jeg vil betegne som et vådt tilbud om gentegning på nye vilkår: 50% højere præmie og knap 600% større selvrisiko. Ikke noget forslag om at selvriskoen kun skulle forøges på skader i kælderrum eller at man kunne undtage disse skader fra forsikringen. Den uheldige forbruger havde været i selskabet mange år og synes ikke, det var en måde at behandle trofaste kunder på!

Så hvad gør man, hvis man bliver opsagt og på 14 dage skal undersøge markedet og finde sig et nyt forsikringsselskab?

Et sted at starte er Forsikringsguiden, der giver et overblik over priser fra alle større skadeforsikringsselskaber.

Men det bliver værre endnu, for det er ikke sikkert, at den pris, der står, også gælder dig: Hvis du én gang er opsagt af et andet selskab, skal du oplyse det, når du tegner en ny forsikring. Og så har priserne det med at stige, for opsagte kunder er synonyme med dårlige kunder. Hvis du glemmer at oplyse det, kan det gå endnu værre, for så kan selskabet senere opsige dig med tilbagevirkende kraft, fordi de – desværre med rette – kan sige, at de ikke ville have haft dig som kunde, hvis de havde kendt hele historien.

Ét selskab har allerede meldt ud, at de ikke længere vil forsikre særligt udsatte bydele. Det er en meget kedelig udvikling. Forbrugerrådet ønsker at sikre alle lige og billig adgang til forsikring. Det er klart, at selskaberne skal kunne drive en rentabel forretning, men der er også et samfundsansvar at leve op til (hvilket bl.a. ses ved, at forsikringsselskaber som nogle af de eneste virksomheder må kontakte forbrugere uopfordret for at sælge deres produkter). Så derfor er det på tide at trække en streg i sandet.

Der er mange muligheder for at løse problemet kollektivt. En mulighed er at lade en ordning i stil med Stormrådet dække (Stormrådet er en særlig forsikring, som alle betaler 20 kr. årligt til via deres ordinære forsikring, og som dækker ved stormflod). Men det hjælper desværre ikke lige nu, og kræver nok også en del politisk arbejde at gennemføre. Måske er der andre og bedre alternativer?

Er du også blevet sagt op af dit selskab? Eller har du bare fået “et vådt tilbud”? Så skriv og del dine erfaringer: Hvad var tilbuddet, og hvad gjorde du? Fandt du et bedre tilbud til anden side, eller havde du problemer med at blive forsikret andre steder? Og hvad kan Forbrugerrådet gøre?