Der findes efterhånden en række gode og “gratis” apps, som kan hjælpe. Og desværre også et par oplagte apps, som ikke findes tilpasset danske forhold. Nedenstående apps findes alle til iPhone og nogle også til Android, Windows phone og BlackBerry. Der er links i overskrifterne  til de versioner, jeg har kunnet finde.

PriceRunner (iPhone, Android)
Skan stregkoden, og se “den rigtige pris”, og hvor man kan få varen til den pris, se alternativer eller søg i kategorier. Særligt god på elapparater, hårde hvidevarer og “dimser” af enhver slags (selv om der her er konkurrenter). Desværre mangler man Tænks test som supplement. Og langt fra alle butikker er med, så måske er der et bedre tilbud rundt om hjørnet?

Medicintjek (iPhone, Android)
Udgives af Lægemiddelstyrelsen og indeholder oplysninger om indhold samt brug af og bivirkninger ved medicin (hentet fra medicinpriser.dk, medicinkombination.dk og indlaegsseddel.dk men samlet på en meget overskuelig måde). Så slut med at indlægssedlen længst er væk, når man skal bruge den, for den ligger altid i telefonen: Bare skan stregkoden eller tast lægemiddelnavnet. Gid der var noget tilsvarende for kosmetik og skønhedsprodukter, hvor mange butikker desværre ikke er gode til at have indholdsdeklarationen liggende.

Vivino (iPhone, Android, Windows, Blackberry)
Tag et billede af vinetiketten og få mere at vide at vide om bl.a. druerne eller anbefal den til andre. Eller se, hvad andre anbefaler. For mange vine kan man også se prisen. Slut med at glemme, hvad det nu var for en vin, man fik, da man var ude at spise sidste efterår  – Vivino husker det!

FDM Benzinpriser (iPhone, Android)
Hvor er benzinen billigst lige nu? Kan det svare sig at køre af motorvejen for at tanke? Slut med at køre langt efter et dårligt tilbud, for her er der aktuelle benzinpriser komplet med nøjagtig placering af tankstationerne.

Forbrukerrådet Hormonsjekk (iPhone) 
App’en er udgivet af det norske forbrugerråd og giver oplysninger om hormonforstyrrende stoffer i varer. Man skanner varens stregkode og kan herefter se, hvilke kendte hormonforstyrrende stoffer, den indeholder. Herefter kan man advare sine Facebook-venner mod dårlige produkter og tippe dem om de gode. Den kunne være rar at have i Danmark!

EcoLabels (iPhone)
Hvad betyder varemærkerne (fx Demeter Certified Biodynamic), hvem står bag mærket, er der nogen kontrolmyndighed og giver mærket overhovedet mening? Her får man et fantastisk værktøj til at gennemskue grønvask (eller glædes over de gode produkter). Mærkerne er listet (komplet med symboler) og beskrevet både overskueligt og grundigt.  App’en er udgivet af Consumer Reports fra Consumers Union (svarer lidt til Tænk fra Forbrugerrådet), og er desværre mest bevendt i USA. Gid vi havde sådan en app i Danmark – en opgave for Forbrugerrådet?
Indtil videre kan man blive klogere på de danske mærker på Tænks hjemmeside.

Det var seks anbefalinger – alle er velkomne til at bidrage med flere, gode og gratis forbruger-apps; de er derude, men de er godt gemt i mylderet!

Jeg hjælper sommetider en ældre herre på 82 med hans computerproblemer. Nu har han netop fået en ny pc, og det er en stor udfordring. Gamle vaner (han har brugt pc i snart 15 år) skal ændres, for meget ser anderledes ud.

Men så er det godt, at man kan få support blandt venner og familie – og når det gælder netbanken, ringer man bare til bankens telefonsupport. Så får man venlig og kvalificeret hjælp – i timevis. Som jeg har fået det genfortalt, tog det det meste af en søndag, men det lykkedes. Jeg er imponeret over supportmedarbejderens tålmodighed og forståelse.

Jeg har før skrevet om gratis service. Om vi skal kalde dette gratis eller ej, vil jeg lade den enkelte læser afgøre. Men sikkert er det, at vi ofte har muligheder for support eller anden form for hjælp, som ikke koster ekstra, hvis vi bare husker at spørge eller læse det med småt.

Et eksempel er Groupon, der direkte skriver “Glæd andre ved at anbefale Groupon. Anbefal dine yndlingsdeals til venner, familie og kollegaer.” Og da tilbuddet kun gælder, hvis tilstrækkeligt mange melder sig, er motivationen klar! Downtown og sweetdeal ser også gerne, at du anbefaler til venner og bekendte, og har i lighed med Groupon gjort det let med links osv.

Hele konceptet er en fantastisk kombination af:

• Markedsføring til venner (hvor du gør det hårde arbejde og bruger markedsføringsmetoder, virksomheden ikke selv må benytte – dagsprisen for spam er 100 kr./stk., hvis den erhvervsdrivende bliver dømt).
• Gavekort, der taber deres værdi, fordi du glemmer at indløse dem (eller hvor du i hvert fald skal betale et gebyr for at forlænge gyldighedsperioden).
• Rabatkuponer, som gør priserne uigennemsigtige (er det rabatprisen, der er den virkelige pris, eller er varen så dårlig, at den ikke kan sælges uden massive rabatter?)

Butikken du handler hos til rabatprisen skal oven i den massive rabat til dig betale provision og/eller gebyr til “kuponsælgeren”, så der er ikke meget fortjeneste tilbage.

Det er sikkert bare mig, der er gammeldags, men jeg kan nu godt lide, at prisen, der står på varen i butikken eller på hjemmesiden er den reelle pris. Måske skulle man prøve at gå direkte til den butik, der er dagens tilbud og spørge, om man kan få samme gode pris direkte? Det er faktisk billigere for forretningen, for de skal ikke betale til “mellemhandleren”.

http://xxxxxxx.dk/?x=8

DET er da uhyggeligt! For vi læste jo sidste år i Tænk, hvor nemt man kan misbruge  cpr-numre:

http://taenk.dk/tema/pas-p%C3%A5-dit-cpr-nummer/fem-eksempler-p%C3%A5-misbrug-af-cpr-numre.

• Tænks test sagde, at denne model var god til prisen, men at kameraet var det svage punkt. Det er fuldstændig korrekt, men jeg har et godt kamera ved siden af , så det behøver jeg ikke at have i telefonen også.
• MP3-afspilleren virker fint. Selv ørepropperne er  af en rimelig kvalitet. Den er også nem at læsse musik over på fra computeren.
• Batteriets kapacitet har været en positiv overraskelse – jeg troede, jeg skulle oplade dyret hver dag. Men til mit begrænsede forbrug holder den flere dage, medmindre jeg hører musik i lange perioder ad gangen. Det er også dejligt, at nutidens batterier ikke skal aflades, inden man lader dem op igen. Tidligere skadede man jo batteriet permanent ved at afbryde opladningen, inden den var fuldført.
• I min søgen efter praktiske apps har jeg konstateret, at nogle (de fleste?) kræver, at man har dataoverførsel slået til hele tiden. Det har jeg altså ikke, for så synes jeg ikke, jeg har overblik over, hvor meget jeg forbruger. Da jeg for nylig var i Rom, var jeg tryg ved, at jeg ikke bagefter ville få en grim overraskelse med brug af datatrafik. Jeg tænder kun for det, når jeg vil gå på internettet “med vilje”. Det udelukker åbenbart en nummerviser-app, som ellers kunne vise mig navn og adresse på folk, der ringer til mig.
• Der er flere apps, der starter af sig selv (sandsynligvis når jeg kortvarigt åbner for dataoverførsel), og de er ikke til at slukke for igen. Der er ikke røde kryds oppe i hjørnet eller andre “luk-ned”-muligheder som på en hjemmeside. Jeg er nødt til at gå ind i “App Manager” og slukke for alle aktive programmer – og så tænde for de par stykker igen, som jeg gerne vil have til at køre. Det kan da ikke passe, at det skal være så bøvlet? Hvis nogen ved bedre, må de gerne skrive en kommentar om det.

Summa summarum: Jo, lidt lykkeligere er jeg blevet af den smartphone. Der er flest positive overraskelser. Jeg har ikke fortrudt

Der er ingen tvivl om, at formålet er godt. Men jeg synes, virksomhederne pryder sig med lånte fjer. Hvis man spørger dem, ville de nok tale om “win-win”, for alle tjener jo på det. Men når man som forbruger gerne vil støtte et godt formål ved at købe støtteprodukter, så forventer man vel også, at producenten og forhandleren har givet deres del?

Det er lige før, vi skal have en ny trafiklysordning for indsamlinger (som om vi manglede mærker i forvejen): Grøn (alle arbejder gratis og giver materialerne, ingen tjener noget), gul (alle får deres omkostninger dækket) og rød (kære forbruger: Det er kun dig, der betaler).

Du kan selv gøre noget: Når nogen næste gang beder dig om at betale lidt ekstra for at støtte en god sag, så spørg: Hvor meget giver I til formålet? Hvis svaret er 0 kr. kan du jo overveje, om du ikke hellere vil handle, hvor prisen er bedst, og så selv støtte direkte.

Tilbage til Danmarks Indsamling: Tillad mig at slå et slag for “gør det selv-hjælp”: Genbrug din plastikpose, og giv de sparede penge direkte til indsamlingen i stedet. Det kan blive til både mange penge og mange sparede plastikposer frem til februar 2012!

Færdiglavede isterninger som vist i Føtex’ tilbudsavis i denne uge. Til en kilopris på 12,48 kr. kan man i frostboksen hente disse to-kilos poser med isterninger eller knust is fremstillet af det reneste kildevand!

Jeg gætter på, at produktet ikke sælger særlig godt hos læserne af denne blog – som jo nok er nogle af Danmarks mest bevidste forbrugere.

Godt nytår – med eller uden præfabrikerede isterninger i sjusserne!

24-timersreglen
Der kan gå op til 24 timer, før opkald i Danmark bliver bogført. Heldigvis er der da grænser for, hvor meget man kan nå at bruge på 24 timer? Ja, man kan selvfølgelig ringe til udlandet, og så går det stærkt. Eller endnu værre: Man kan ringe fra udlandet, for så kan der gå vilkårligt lang tid, før samtalerne bliver bogført. Til nogle helt andre priser. Det kan blive lidt smådyrt, og udland kan også være, hvis man bor i Sønderjylland eller langs østkysten mod Sverige og ved et uheld rammer en tysk eller dansk mast. Ikke et ord her om urimelige roamingpriser, blot en konstatering af, at det kan blive rigtig dyrt, før selskabet giver sig til kende og spærrer din konto.

Hvis telefonen bliver stjålet
Ud over at man kan blive overrasket over sit eget forbrug, kan man også risikere, at ens telefon bliver stjålet. Hvis den ikke har været låst (fx fordi man lige har brugt sin smartphone og nogen så har stjålet den, før den har låst sig selv), hæfter man naturligvis for forbruget – i hvert fald op til 1.200 kr., som denne afgørelse fra Teleankenævnet viser.

Ting tager den tid, der er sat af til dem
Det kan godt være, at ting tager den tid, de skal tage. Men i praksis tager ting desværre også ofte den tid, der er sat af til dem. Hvis 24 timer (eller mere) er de ydre rammer, bliver det også normen. Hele området er nemlig reguleret af Udbudsbekendtgørelsen (også kendt som Bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester), som beskriver i detaljer, hvilke krav, man er underlagt som teleselskab.

I dag kan man se dankortkøb på sit kontoudtog næsten med det samme, de er foretaget. Selv køb med kreditkort i udlandet bogføres i Danmark inden for meget få dage. For mig er det derfor svært at se, at teleselskaberne virkelig har brug for op til 30 dage for at gøre det samme. Man skulle jo nærmest tro, at i og med de kan stille samtalen igennem, så ved de også, at der må være en regning på vej. Og Udbudsbekendtgørelsen regulerer faktisk kun kravene opdadtil – ingen forhindrer teleselskaberne i at tilbyde en bedre service.

Må jeg foreslå et helt nyt produkt til 2012: Saldogaranti?

Hvad kan du selv gøre?
Pas godt på din telefon, og lad være med at tro, at max er max – tænk før du taster, og mind dine børn om at gøre det same. Husk, at du har givet dit teleselskab en blanco-check, og at de nok skal få deres penge.

Og håb så på, at der politisk bliver strammet op i Udbudsbekendtgørelsen. Som medlemsvalgt repræsentant med sæde i bl.a. Teleankenævnet ville jeg meget gerne hjælpe forbrugere, der har fået en kedelig overraskelse. Det er nemlig i Teleankenævnet, deres sager typisk ender, hvis de ikke bare smiler og betaler. Men når reglerne er som de er, er der ikke meget at stille op.

Sidste år brugte vi lang tid på at finde et godt juletræ. Vi ville helst have et økologisk, men de var enten for små eller for store (udvalget var ret lille). Det endte med en uøkologisk rødgran, som i det mindste er det mest bæredygtige uøkologiske valg. På vej hjem med den faldt vi så over en anden juletræssælger med et fint udvalg af økologiske træer. Men da var det for sent.

Økologiske juletræer
Ecoweb og Økologisk Landsforening har en fin liste over steder, hvor man kan få økologiske juletræer. Der er langt mellem salgsstederne, og der produceres kun 50.000 økologiske juletræer i Danmark om året mod ca. 10 millioner konventionelle.

Er det økologiske juletræ egentlig særligt bæredygtigt? Ja, det er naturligvis mere bæredygtigt end et konventionelt dyrket, men det er stadig et træ, som står meget kortere tid end det kunne, og som blot brændes (eller skæres til flis – så gør det da nogen nytte) efter jul. Man kan naturligvis købe et juletræ med rodklump og så plante det ud efter jul. Det holder længere, og man kan glæde sig over det i mange år. Bare ikke lige en løsning, hvis man bor i byen (med mindre man går ind for guerilla gardening – så kunne man fx aftale med ligesindede, at der skulle plantes skov et hemmeligt sted i byen den 1. januar).

Genbrugsjuletræer?
Løsningen må være genbrugsjuletræer, for julen kommer jo alligevel. Første tanke er: Vi køber da bare et plastikjuletræ! De fås i alle størrelser og skal bare støves lidt af næste år. Men det bliver bare lidt for moderne (det er et klart minusord i juletiden) og kunstigt, når noget så tydeligt giver sig ud for noget, det ikke er.

Plastikjuletræer behøver heldigvis ikke at ligne et rigtigt juletræ, se fx Daisys grønne akryltræ. Det skal ikke engang pyntes! Om det bidraget til julehyggen skal jeg ikke kunne sige. Så er Trine Finds filigrantræ mere organisk, og hvis man nænner det, kan man selv male det i lige den nuance af grøn, man ønsker. Samt hænge pynt og lys på.

Vi er gået i tænkeboks. Men mon ikke der lander et filigrantræ på stuegulvet næste år?

Det udslagsgivende for mig var, at jeg tabte min mp3-afspiller. Den var pist væk – tabt ud af en lomme. Øv!

Jeg overvejede kort at købe en ny, men smartphones kan også bruges som mp3-afspillere. Sådan en kan jeg ikke undvære. Når man jævnligt kører med s-tog i Københavnsområdet, kender man værdien af at kunne lukke sig inde i sin egen lille næsten lydtætte verden med musik plus avis/håndarbejde/arbejdspapirer.

Og så er der det med “apps”… Der kommer flere og flere smarte apps (= programmer), som man kan have glæde af, når man er væk fra computeren. Nogle af dem endda uden internetadgang eller tele-forbrug. Og mange af dem er helt gratis.

Altså spurgte jeg en erfaren elektronik-begavet bekendt til råds (såmænd min medskribent André), tjekkede tilbudsaviserne (let og elegant via tilbudsugen.dk), tjekkede tests (let og elegant via taenk.dk) – og så købte jeg, hvad anmeldelserne betegner som “en god begynder-android” (sidstnævnte er styresystemet, ligesom fx windows i modsætning til apple). Altså en smartphone.

Indlæringskurven er stejl, vil jeg sige, men nu er jeg jo også midaldrende… Men hvis man kan bruge en computer, så kan man også lære at bruge en smartphone i løbet af et par dage. Jeg lavede en halvgardering ved at skrive på min Facebook-profil, at jeg havde købt sådan et dyr, så hvis folk ikke kunne få fat i mig, skulle de lige prøve igen og ellers sende en sms.

En uforudset bonus var det, at jeg ret nemt kunne indstille telefonen til at gå på internettet via husets trådløse internetforbindelse, så det IKKE går på mobiltelefonregningen. Logisk for nogle, men det vidste jeg altså ikke. Lækkert, når man sidder i sofaen og liiiiige vil tjekke vejrudsigt/valutakurser/togtider eller kalorieindholdet i kagerne til aftenkaffen (ups!)

- og så kan man også bruge den som telefon!!!