Velgørenhed eller en god forretning?

“Jeg støtter Danmarks Indsamling” (og giver to kroner ekstra for min plastikpose … men forretningen beholder  sin normale fortjeneste), “Jeg køber grøn strøm” (strømmen er den samme, jeg betaler bare en merpris der går til en fond, leverandøren styrer, og leverandøren beholder sin normale fortjeneste), “Jeg sender en overtakseret støtte-sms” (og alle mellemled tager deres normale fortjeneste for at få den frem).

Der er ingen tvivl om, at formålet er godt. Men jeg synes, virksomhederne pryder sig med lånte fjer. Hvis man spørger dem, ville de nok tale om “win-win”, for alle tjener jo på det. Men når man som forbruger gerne vil støtte et godt formål ved at købe støtteprodukter, så forventer man vel også, at producenten og forhandleren har givet deres del?

Det er lige før, vi skal have en ny trafiklysordning for indsamlinger (som om vi manglede mærker i forvejen): Grøn (alle arbejder gratis og giver materialerne, ingen tjener noget), gul (alle får deres omkostninger dækket) og rød (kære forbruger: Det er kun dig, der betaler).

Du kan selv gøre noget: Når nogen næste gang beder dig om at betale lidt ekstra for at støtte en god sag, så spørg: Hvor meget giver I til formålet? Hvis svaret er 0 kr. kan du jo overveje, om du ikke hellere vil handle, hvor prisen er bedst, og så selv støtte direkte.

Tilbage til Danmarks Indsamling: Tillad mig at slå et slag for “gør det selv-hjælp”: Genbrug din plastikpose, og giv de sparede penge direkte til indsamlingen i stedet. Det kan blive til både mange penge og mange sparede plastikposer frem til februar 2012!

Service for allergikere – eller mangel på samme…

Da jeg fornylig planlagde et besøg i Ikea, gjorde jeg det omkring spisetid. Ved mit forrige besøg havde jeg nemlig set en mappe ved indgangen til cafeteriet, hvor alle retterne har fuld deklaration, så jeg som allergiker kan vælge noget, jeg kan tåle. Jeg styrede altså hen til mappen og udvalgte mig en laksesalat. For en sikkerheds skyld udså jeg mig et alternativ, nemlig økologisk pasta med økologisk pastasovs. Henne ved skranken bad jeg om laksesalat. Stor undren på den anden side af disken. En medarbejder forsøgte sig med “Jamen, der ligger jo laks derhenne!” Det var tallerkner med røget laks på brød, pyntet med lidt grønt. “Nej, det er den laksesalat, som der står om i jeres mappe for allergikere”. “Nåh, jamen det er ikke altid, at vi har alle de retter…”. Ud af de tre medarbejdere, der blev involveret i denne diskussion, var der tydeligvis kun een, der nogensinde havde set den omtalte laksesalat. Jeg måtte altså tage til takke med pastaen. Nu er jeg ikke ekspert på området, men jeg har aldrig set en økologisk pasta, der er lige så kridhvid som en traditionel, gammeldags pasta til 6 kr. posen. Da den også smagte som melklister, går jeg ud fra, at den ikke var økologisk. Men på bon’en stod der godt nok “Økologisk pasta”…

Hvad er så lige sådan en service for allergikere værd?