Få det på skrift!

Som medlem af Forbrugerrådets rådsforsamling  sidder jeg i  forskellige forskellige klagenævn som repræsentant for forbrugerne. Her bedømmer vi klagesager baseret på det foreliggende grundlag og kan fx ikke indkalde vidner.

Bristede forventninger … uden dokumentation
Det sker desværre ofte, at vi ikke kan give forbrugeren medhold i klager, fordi de bristede forventninger, vedkommende har, ikke kan dokumenteres at bunde i løfter fra den erhvervsdrivende.

Der har måske været ringet og klaget til den erhvervsdrivendes kundeservice (men de oplysninger er nu slettet, fordi det er over tre måneder siden, og der aldrig blev blev oprettet en rigtig klagesag på det i den erhvervsdrivendes system). Forbrugeren mener måske at have fået lovning på god mobildækning i sin lejlighed, men da dækningen i praksis er dårlig, vil teleselskabet ikke ophæve bindingsperioden.

Hvis du får et løfte om kompensation eller afhjælpning, og det bliver afgivet mundtligt uden skriftlig bekræftelse, så send lige en mail, hvor du bekræfter den indgåede aftale. Bare så I er enige om, hvad I har aftalt.

Et aktuelt eksempel
Forbrugeren ringer for at sige sit mobilabonnement op, men bliver i stedet overbevist om at tage et “hvilende” abonnement (som stadig koster penge hver måned, selv om der ikke er forbrug). Når forbrugeren så modtager den første opkrævning på det abonnement, hun mente var sagt op, finder hun ud af, at der slet ikke er sagt op men blot ændret til et meget billigt abonnement, hun dog stadig ikke havde brug for. Hvad blev der aftalt telefonisk? Det kan ingen bevise – i hvert fald ikke forbrugeren, med mindre hun har optaget samtalen.

Få det på skrift
Så: Få det på skrift. Hvis du bliver lovet god mobildækning på din adresse, så få det skrevet på aftalen med en klausul om, at aftalen kan ophæves med det samme, hvis dækningen ikke er god. Hvis du siger op, så skriv det i et brev og få en indleveringskvittering (F1)  på posthuset, så du kan dokumentere, hvornår du har sendt opsigelsen. Så bliver du ikke besnakket af en kvik “kundeservicemedarbejder” (læs: sælger) med et “gratis” tilbud, og hvis selskabet får forlagt opsigelsen, kan du dokumentere, hvornår du har sendt den. Vil du sikre dig endnu bedre, kan du bruge afleveringsattest eller anbefalet brev, men det er normalt ikke nødvendigt.

Du kan altid opsige på skrift
Selv om et teleselskab fx skriver, at man kun kan opsige pr. telefon, så har Forbrugeromdbudsmanden tidligere udtalt, at dette er et urimeligt vilkår, og at man altid bør kunne sige op på skrift.

Et vådt tilbud – om forsikring og skybrud

Efter en rigtig våd sommer er de oversvømmede kældre ved at være tømt for vand, ryddet op og affugtet. Nu skal skaderne gøres op. Det bliver dyrt, og “hvem skal nu betale”?

Ja, hvis man er så heldig at have en forsikring, bliver man heldigvis dækket. Denne gang. Læs mere om det her.

Men pas på! For når man anmelder en skade, så kan selskabet (efter behandling af skaden) sige forsikringen op med 14 dages varsel. Det kommer bag på en del, og alternativet til opsigelse kan være langt højere selvrisiko og/eller væsentlig forøget præmie.

Jeg kender et konkret eksempel, hvor en skade på 20.000 kr. for et oversvømmet kælderrum medførte opsigelse samt hvad jeg vil betegne som et vådt tilbud om gentegning på nye vilkår: 50% højere præmie og knap 600% større selvrisiko. Ikke noget forslag om at selvriskoen kun skulle forøges på skader i kælderrum eller at man kunne undtage disse skader fra forsikringen. Den uheldige forbruger havde været i selskabet mange år og synes ikke, det var en måde at behandle trofaste kunder på!

Så hvad gør man, hvis man bliver opsagt og på 14 dage skal undersøge markedet og finde sig et nyt forsikringsselskab?

Et sted at starte er Forsikringsguiden, der giver et overblik over priser fra alle større skadeforsikringsselskaber.

Men det bliver værre endnu, for det er ikke sikkert, at den pris, der står, også gælder dig: Hvis du én gang er opsagt af et andet selskab, skal du oplyse det, når du tegner en ny forsikring. Og så har priserne det med at stige, for opsagte kunder er synonyme med dårlige kunder. Hvis du glemmer at oplyse det, kan det gå endnu værre, for så kan selskabet senere opsige dig med tilbagevirkende kraft, fordi de – desværre med rette – kan sige, at de ikke ville have haft dig som kunde, hvis de havde kendt hele historien.

Ét selskab har allerede meldt ud, at de ikke længere vil forsikre særligt udsatte bydele. Det er en meget kedelig udvikling. Forbrugerrådet ønsker at sikre alle lige og billig adgang til forsikring. Det er klart, at selskaberne skal kunne drive en rentabel forretning, men der er også et samfundsansvar at leve op til (hvilket bl.a. ses ved, at forsikringsselskaber som nogle af de eneste virksomheder må kontakte forbrugere uopfordret for at sælge deres produkter). Så derfor er det på tide at trække en streg i sandet.

Der er mange muligheder for at løse problemet kollektivt. En mulighed er at lade en ordning i stil med Stormrådet dække (Stormrådet er en særlig forsikring, som alle betaler 20 kr. årligt til via deres ordinære forsikring, og som dækker ved stormflod). Men det hjælper desværre ikke lige nu, og kræver nok også en del politisk arbejde at gennemføre. Måske er der andre og bedre alternativer?

Er du også blevet sagt op af dit selskab? Eller har du bare fået “et vådt tilbud”? Så skriv og del dine erfaringer: Hvad var tilbuddet, og hvad gjorde du? Fandt du et bedre tilbud til anden side, eller havde du problemer med at blive forsikret andre steder? Og hvad kan Forbrugerrådet gøre?